Udsolgt
The Old Man And The Sea - 3 dobbelt vinyl

The Old Man And The Sea - 3 dobbelt vinyl

Produktet er udsolgt.

390,00 DKK


Lagerstatus: Ikke på lager

VI HAR DESVÆRRE IKKE FLERE OG DET ER HELLER IKKE MULIGT AT SKAFFE FLERE, HVILKET VI ER KEDE AF.

Med et nyt, tredobbelt album tager det legendariske Horsens-Band Den Gamle Mand & Havet afsked med fortiden.

Fremtiden byder på ny musik fra Bandet, musik der spejler nutiden.

Bag udgivelsen står Tommy Hansen, tangentspiller i det originale band og i dag indehaver af Jailhouse Studios.

Som en af grundlæggerne af THE OLD MAN AND THE SEA var han med da bandet i 1972 som et af de første i Jylland fik tilbuddet om at indspille en lp i et af tidens førende studier.

Det blev aldrig til mere end denne ene plade, selv om bandet stod klar med musik til en to’er.

Men tiden løb simpelthen fra Tommy Hansen og hans medspillere. Gasolin kom til, og det danske publikum foretrak. Inga, Katinka og smukke Charlie frem for den tunge , melodiske rock, som THE OLD MAN AND THE SEA var leveringsdygtig i. 

Det er musikken fra den første lp og numrene, som dengang aldrig nåede på vinyl, der nu kan høres på det tredobbelte album.

Blot 300 eksemplarer er trykt, og Tommy Hansen forventer, at sættet bliver et samlerobjekt.akkurat som lp’en fra 1972 er blevet det. Den blev udgivet i 500 eksemplarer og et velholdt album handles i dag til plus/minus 10.000 kr.

Et mesterværk i heavy-universet

Et halvt århundrede tilbage spillede THE OLD MAN AND THE SEA på Roskilde festivalerne i 1973 og 1974 og gik derefter i opløsning.

Men i årene efter fandt fans af bandets lyd rundt om i verden vej til albummet og blandt kendere er det flere gange blevet udnævnt til et mesterværk i heavy-universet.

Det har medført flere genudgivelser, nogle få legale, de fleste illegale.

Med det nye pladesæt bliver hele historien tilgængelig på fuldt lovlig vis.

Den første af de tre vinylskiver rummer det første album fra 1972, som har været under kærlig behandling i Jailhouse-studiet.

Det samme gælder musikken på sættets anden og tredje lp, som først og fremmest byder på 11 numre, der tilbage i 1973-1974 var planlagt til bandets andet album. Plus dertil tre ekstragodbidder, bl.a. “Circulation”, som måtte droppes på det første album, fordi lp-teknikken ikke gav plads til mere end 40 minutters musik.

Bandet lægger fortiden bag sig og udkommer med et sprit nyt album i efteråret 2026 - Titlen på albummet er “IV”.

Privatlivspolitik Cookiepolitik