Udenlandsk ROCK/syre/blues (CDer)

Og det er Piece of My Heart, Summertime, Cry Baby, Me And Bobby McGee, Down On Me, Get It While You Can, Bye Bye Baby, Move Over, Ball & Chain, Maybe, Mercedes Benz

Fra 1968 og muligvis den bedste og mest helstøbte tidstypiske fra Coyntry Joe. Meget stemningsfuld. F.ex er nr 2 Susan helt Doors-agtigt og smukt. Nr 1 Rock and Soul Music er en liveoptagelse med en særdeles veloplagt og til tider

Psykedelisk Rock. Dette er engelske Kaleidoscope's debut-album fra 1967. Anyway: Det gir associationer til Beach Boys, og Beatles og syrelyd fra de glade hippiedage. Vældig god optagelse, fede vokaler mv. + Bonustracks.

Jeg Kender en der hedder Danny der var (og måske stadig er) fuldstændig skudt i det her band. Der er dømt stort hærge-orgel, god tid = meget lange indledninger, og symfomisk blues rock fra go'e gamle dage (1967). Det er rigtig præ-hippie musik så typisk som

Det er "in" at hade Europe, men det er jeg heldigvis ligeglad med. Første gang jeg hørte titelnummeret var i mono på en transistorradio, og jeg var faktisk gået i seng. Men jeg blev lysvågen og skev bandnavnet ned, for den skive MÅTTE jeg ha'

Det er en oplevelse at høre rigtig god gammel fed blues rock og sublimt guitarspil fra rockens barndom. Jeff Beck, en af de første guitar helte, kan høres her med focus på 67-69. Rod Stewart er med på nogle af numrene... men alligevel er det en

En plade fra 1975 hvor det funky islæt var oppe i tiden. det smitter af på første skæring. Men en Beck der forstår at økonomisere og alligevel får stor musikalitet frem i de enkelte numre. Denne plade er af den mere komplexe art, dvs. "klog musik"

Fra 1976. Stadig funky, men jeff Beck kører mere frem med en mere expressiv guitar - lidt a la Satriani. Måske er Satriani blevet inspireret af Beck og har kørt den helt ud... Anyway: Beck er fremme i skoene med effekt-guitar og

Nyeste (fra 2001) - og det kan høres. Jeg synes at det er en fornøjelse at høre fede musikalske ideer og lydlandskaber eksplodere i brilliante tekniske regi - med fuld skrue på "feeling"-knappen. En rå sag der tonser afsted. Et groowe som er

2 CD med ialt 36 numre fra Small Faces Decca periode 1965-1967. Det var dengang rock hed beat og langt hår var kort

14 numre fra den fjerne fortid 1965-67. Sha LaLa Lee, Sorry She's Mine, All or Nothing, Grow Your Own, Come on, Don't Stop, Own up Time, What's a Matter Baby, I've Got Mine, It's Too Late

14 tracks fra Small Faces: Itchycoo Park, feeling lonely, Become like you, Show me the way, Something I want to tell you, All ours yesterdays, Green circles, Have you ever seen me, The hungry intruder

15 Tracks: Lazy sunday, Itchycoo Park, Here Comes the nice, rene, have you ever seen me, My Way of giving, Get yourself together, Wham Bang thank you, The universal, Rollin' over, Song of a baker, Donkey rides.., Happy days, Tin Soldier, Afterglow

19 numre med det fede band: Have you ever seen me, Something I want to tell you, Feeling lonely, Happy Boys Happy, Things Are going to get better, My Way of giving, Green Circles, Become like you, Get yourself together

18 numre remastered fra tiden 1965 - 1966

Nej, nej, nej-det er ikke rigtigt! Det KAN man sku da ikke!! I 1967 blev der udgivet meget mærkeligt og syret musik, men denne CD genudgivelse overgår alt! Det er noget at det mest ud-kurtede jeg nogensinde har hørt. Og det skal lige tilføjes at det udføres med stor-stor musikalitet og gennemført grundighed. Det er bluesinspireret flipper musik for indviede sjæle. En tur i vridemaskinen. Det er sært, det er godt, og det lyder ad helvede til på en fed, fed måde....

Det er klart at man bliver mistænksom når man ser Captainen i kjole og hvidt, men der er ingen grund til panik: Der er dømt syre i bedste stil med, en tyk og fed bluesfornemmelse og godt med grød i stemmen. Det er bare så stinke-kulle-fedt at

Her er The Zombies 2" LP fra 1968 med hele 16 bonus tracks. Zombies fra england spiller en slags high-school rock, d.v.s. ret sang-orienteret og fede melodier. Ikke så langt igen fra visse San Fransisco grupper på samme tid.

Her er en mase tracks fra 1965-66-67 og 68 fra BBC som heldigvis var meget flittige med at optage samtidens musik. derfor kan disse skatte graves op og nydes idag. nyd the Zombies BBC sessions!

2 CD box. Her er en dobbel CD box med 38 af John Lennons mest betydende sange. Mange af sangene fra Imagine er med her. Bookletten er på 20 sider med fede fotos og grundige oplysninger om hvor, hvad og hvem for hver enkelt sang. Flot compilation

Hvem ville have troet at Mick Jaggers aflagte kæreste der ovenikøbet var på stoffer, nogensinde kunne rejse sig og komme med endnu et kapitel til rockhistorien? Ikke desto mindre er det det hun har gjort, osse så man husker det

I Mammas & Pappas var det især en man lagde mærke til: Mama Cass. Som så mange af rocken's kvinder havde hun et besværligt liv fuld af torne, og det sluttede desværre alt for tidligt for Mama Cass i 1974. Her er nogle af højdepunkterne

2 CD Box. Her er 40 numre med Australske Easybeats. Det strækker sig fra 1967 til 1969, så de var ganske produktive må man sige. Det har en fed og ret "voldsom" stemning, langt langt fra Brødrene Gebis (men osse før) Sjovere, højere, vildere og

Her er Repertoires release på CD af den gamle Easybeats LP fra 1966 med hele 12 bonus numre ligeledes fra 66-67. Fed tidlig rock-pop. (Fra Australien)

Stevie Winwood, atter en af rockmusikkens legender, oprindelig vocalis i Spencer Davis Group, dannede Traffic i -67. Gruppen var en slags kollektiv af musikere. Men da de fik et hit med singlen Paper Sun gik det

Et gensyn: Denne plade er fra 1995 - 30 år efter at det hele startede er musikken der stadig og de glade ansigter er måske ikke så kønne, men alene det at de er der, er fedt

2CD fra 1964-1998, dog er det meste af denne retrospektive dobbelts CD fra tidsrummet 64-77. Det er FC's familietræ der er afbilledet på coveret, så det er hele historien fra de glade fok dage og frem

Monday, Monday, California Dreamin', Look Through My Window, My Girl o.s.v. Det er den "lykkelige" tid. USA's vestkyst. Sol og sommer: En ny tid er i anmarch. det bliver godt! Ungdommen og drømmene ser ud til at sejre!!

Det er en nyere sag (fra 1996) men hvor er det da fedt at så gammelt et band satdig har soul-power så det basker derudaf. Det er et dejligt genhør med et gammelt band. Jeg håber at få fat i deres gamle plader

Crosby Stills Nash & Young - American Dream

22 numre incl 4 stereoversioner af Dont Bring Me Down, See See Rider, Help Me Girl og Cheating. Bonus tracks: Inside Looking Out, Dont Bring Me Down, Help Me Girl, See See Rider, I Just Wanna Make Love To You

Well, complete og complete er måske så meget sagt, men det er da en pæn box med 2 CD'er og ialt 40 numre af de vigtigste numre fra denne gruppe der formåede at lægge sig lige midt mellem tråd og "beat"

Ja, Eric Burdon vil ikke for nogen pris glemmes, det er formentlig derfor at der står E.B. + The Animals her og der og alle vegne. Nå, men denne CD er en fin tur gennem det bedste fra

Live Cream er optagelser fra 1968 (i USA), men disse optagelser blev først udgivet i 1972. Papalardi er producer. 6 numre: Deserted, White Room, Politican, Tales, Sunshine, Stepping Out

Her er optagelser gjort af BBC ("London kalder... her er .." osv) Altså radio-studie optagelser fra omkring 1967, i begyndelsen af Hendrix's karriere. Det er en mellemting mellem "rigtige" studieoptagelser og live

fra 1969-1970. senere i Hendrix's karriere ændrede bandets besætnig sig en del. På disse optagelser ar det Billy Cox på bas og Buddy Miles på trommer. Tydeligt er det at Billy Cox's basspil er

7 numre - 60 minutters musik optaget 1969-1970. Stone Free 12 min, Power Of Soul 6 min, Hear My Train 9 min, Isabella 3 min, Machine Gun 11 min, Voodo Chile 6 min, We Gotta Live Together 9 min, ...Versgo' fans!

Det er sådan set bare numrene fra den gamle LP der nu er på CD, dog med en booklet med nogle ret næsten-corny fotos af Jimi, Noel og Mitch som farverige mexikanske cowboys. - Og så den sædvanlige reklameside fra A/S Hendrix family.. (Suk..)

Hendrix set fra den blusey side: Det starter eminent med en Hear My Train Coming unplugged, d.v.s. uden en lastbil fuld af grej.. Nemlig! Folks. Og der et af de fedeste numre på denne skive, hvilket ikke betyder at

Cream var et begreb, et band -ikke en solist med en flok anonyme musikere. Når man hører Cream forstår man, hvad et band er og hvad der sker, når der arbejdes kollektivt med musikken. Den model er stort set udgået

Her er så den Dylan som jeg voksede op med og som er det musikalske vandmærke som prægede en hel generation af hippier og eksistentialister, freaks og bare folk der ville høre noget fed musik med fremragende texter

Denne CD med unge Bob Dylan optaget for over 30 år siden fort¾ller bedre end ord, hvorfor Dylan er en af nutidens største sangsDkkivere og fortolkere. Mine favoritter fra denne CD er "Don«t Think Twice" og "Blowin' In The Wind", der

Bob Dylan & band med de sange, som måske nåede længst omkring: Visions of Johanna, I Want You, Stuck Inside.. Just like a Woman m.m. Har du lakpladen er den helt sikkert meget slidt! Du bliver garanteret glad for denne CD - og

Dylan er fra 1975 med et fedt orkester der bl.a. består af violin, harmonica, bouzuki og Emmelou Harris mv. på kor. Denne CD er en smule mere "moody" end Dylan plejer at være, - han tar' det i den grad med ro - på den fede måde, naturligvis!

En anden Dylan osse fra 1975 men med mere bid i end Desire, næsten som de første LP'er. Det er nok ingen tilfældighed at den hedder Blood On The Tracks. Det har sat sine spor, men hvad end det er Dylan har slåsset med, så er

Like A Roling Stone, Queen Jane, Highway 61, Desolation Row. Fremkalder det minder? Under alle omstændigheder er denne CD en af Dylans bedste. En tid lang hang Desolation Row i ørene på alle protest-flippere og jeg var selv een af dem

1967. Dylan er tilbage til rødderne - som er Amrk'nsk folk a la Woody Guthrie og temaerne er fattige menneskeskæbner og Robin-Hood agtige (ikke eksisterende) helte. kun backet op af trommer og bas og sin egen acoustiske