Udenlandsk ROCK/syre/blues (CDer)

Fra 1968. Al Kooper, org. piano, medv. på Dylans H 61 og Blonde on Blonde, senere Blood Swet & Tears o. m. andre. Michael Bloomfield guitarist & sanger, med i Butterfield Blues Band, Dylans

Savoy Brown blev oprindelig kendt som "The Savoy Brown Blues Band". Det er britisk blues og gruppen blev dannet i 1965. De blev aldrig så kendte i England, som de gjorde i USA, hvor de promoverede deres album med en "non-stop" tour. Denne er fra 1970 (2 LP på 1 CD)

Savoy Brown blev oprindelig kendt som "The Savoy Brown Blues Band". Det er britisk blues og gruppen blev dannet i 1965. De blev aldrig så kendte i England, som de gjorde i USA, hvor de promoverede deres album med en "non-stop" tour. 1969 (2 LP på 1 CD)

Savoy Brown blev oprindelig kendt som "The Savoy Brown Blues Band". Det er britisk blues og gruppen blev dannet i 1965. De blev aldrig så kendte i England, som de gjorde i USA, hvor de promoverede deres album med en "non-stop" tour. Hvilken fed sound, lige fra først til sidst. Jeg er S.B.-fan!

Her er Paul Butterfield Blues band: Alle Bodega-Bands's store forbillede. Det er nemmerlig bare deruda' med fed blues med mundharpe og whiskey-rusten sangstemme. Det er usundt bare at tænke på det

En spøjs samling gutter: John Hammond, Mike Bloomfield og Dr. John... Hvordan skal det dog gå? Well det gik sådan set.. udmærket, på trods af store forskelle. Det kom der bluesy

The Paul Butterfield Blues Band. Dette band blev forbillede for et væld af bluesbands. Det er godt og solidt og swinger enormt godt. Bodega-blues fra før bodegaernes tid. Den ægte vare. Fed skive

Ork, ork, denne "sag" fra 1964 er mindst lige så meget garagerock som The Roling Stones. Det er slet og ret punk! Og det er meget fedt, musikalsk og sjovt. Utroligt at de mennesker 3 år senere lavede

Fra 1969. Fra 1972. Manfred Mann's band har mange liv og store udskiftninger. Manfred Manns Earth Band er 3'die generation af gruppen der startede allerede i 1964, så der er faktisk allerede tale om rock veteraner

Her er 16 numre fra Spirit. De strækker sig fra 1967 (meget tidlig Spirit) til 1970. Spirit var en af de grupper jeg i sin tid tændte på, bl. på grund af eccelent groowy guitarspil. Rigtigt godt endda. Spirit blev og er stadig kult

Fra 1968. Spirit var en af de grupper jeg i sin tid tændte på, bl. på grund af eccelent groowy guitarspil. Rigtigt godt endda. Spirit blev og er stadig kult - og nu når jeg hører dem igen, forstår jeg hvorfor: Det er fedt på den fede måde

Experimenterende og frit, flot sang, gode arrangementer, orginale guitarriffs - simpelt hen noget af det bedste westcoast rock fra den tid. Og igen skal de siges: Fedt guitarspil...

Mon ikke jeg fik travlt med at købe denne CD da den kom i 1985. Her var en moderne, men absolut autentisk og briiliant fortolker af den variant af blues som udsprang fra Hendrix og Winther. faktisk en

..en moderne, men absolut autentisk og briiliant fortolker af den variant af blues som udsprang fra Hendrix og Winther. faktisk en meget "sort" feeling som ikke er forbeholdt hverken hvide eller sorte musikere

Det er bare utroligt... denne blinde mand som spiller som en drøm på guitar i sin helt egen opfundne stil med guitaren liggende fladt på benene. Synge kan han osse. Healy er en af de absolut mest suveræne

Her er så albinoen med en del elguitar numre i den fede blues stil som Winther var med til at udvikle. Slideguitarnumre som er Winthers speciale er der osse. Hvad mere kan man sige... Det er sådan som den slags nu

Og nu vi er ved "geniale" guitarister: John Mc. Laughlin er en fabelagtig god guitarist med en spændvidde der uddistancerer de fleste musikere. På denne CD høres Mc. Laughlin på guitar sammen med det Indiske orkester

Engelsk fin-rock fra 1973 med en at tidens mest respekterede grupper. Her er LP'en GLUCCO + 4 bonus tracks. her hører man den store og næsten moderne fede rock lyd

Hermann Hermits LP fr 1978 plus 13 bonus tracks fra Columbia recordings 1964-1965. Det er jo starten på det vi i daf kalder rock, altså lige mellem 50'er rocken og moderne rock. Det er ganske fedt

Her er en af blues'ens gamle mestre som har været med siden 1957. Her er 18 tracks der tidsmæssigt ligger mellem 1960 og 1967, så det er noget gammelt halløj, men det bli'r det ikke ringere af

Dette glittede pap cover er død flot + en meget smagfuld booklet, gør denne CD til en perle, fordi indholdet er tilsvarende fedt med optagelser fra 1960 til 1967. fine billeder og historie mv. En perle

Det er en tilsnigelse at hævde at man kan presentere "The Very Best" af Manfred Mann på kun 1 CD med 18 numre. Men O.K. Det er om ikke andet en god indfaldsvinkel til en rocklegende der

Dem havde jeg "lykkeligt" glemt, men ja, fedt! -Stor rock lyd: Orgel, Guitarer, heftige arrangementer o.s.v. Ikke noget at sige til at BJH var noget af det hippierne stenede ud til. Nr. 3 "Suicide" tar kegler for et

14 numre fra guitarhelten. Det er 8,57 kr pr nummer. Plus cover og booklet. Det er vel O.K. ikke? PS: Noget helt andet: Synes i ikke det er irriterende med folk der siger "man" når de mener "Jeg"? Det startede hos sportsfolk der blev interviewede, men nu har det bredt sig allevegne. Det signalerer at man ikke vil stå ved det man siger. Jeg kalder det sprogpest...

3 CD - Kun 70 numre... Det var dem med Wild Thing, men der var mer den det. Troggs var bindeledet mellem "den nye tid" og tråd-tiden i England, eller mersy-beat som det hed. Troggs singler er en fed vandring

LP fra 1966 med 5 bonus tracks. Hør engang en fantastisk fed sound der på "I Just Sing" - Stor, tung og dæmonisk. Jeg blev helt fanget af den stemning der er i det nummer men "The Jaguar & The Thunderbird" er osse ret

Indholdet på CD'en svarer til den gamle LP fra 1968 "Mixed Bag" produceret af Larry Page hvorpå der var 12 numre. Herudover er der 11 bonusnumre fra fra deres singler i perioden 1970 til 1973

Spencer Davis samlede en slags supergruppe med bl.a. Stevie Winwood. De lavede bl.a. Gimme Some Lovin'og I'm A Man som begge er med på denne CD sammen med ialt 14 numre. Vi skriver 1967

Fra 1964 med hele 12 bonus tracks der opr. har været demobånd af de numre der er på LP'en. Stor kompetent orgel rock fra før bodega-rocken kom til jylland. Stort lagt an, kor, blæsere, guitarer, flygler og

Lige da den kom frem hørte jeg den i eet væk. Den er produceret af David Bowie og jeg synes at den er meget vellykket. Der er et stænk af wawe og punk i den og det klæder Iggy Pop. Stilren produktion står Bowie for. Jo, så afgjort

6 CD box + 18 siders booklet. 61 tracks fordelt på Live-optagelser fra 1977 til 1981. Man ku osse sige fra rock til punk og tilbage igen. Iggy er et fænomen i bar overkrop, lak og læder. Indiskutabelt fremadrettet rock med stort R

Amrk sort vestkyst psykedelisk band der en overgang havde en del vind i sejlene. Det forstår man godt når man hører deres musik: Dygtige soul-blues baserede - store flotte arrangementer kor, blæsere o-s-v- fedt og

her er SATFS's LP fra 1969 med bl.a. det fede nummer I want to Take You og Everyday People, meget iørefaldene musik. Næsten-hits. Der er en enormt sjov trompet-stemme der bliver hængende længe efter man har hørt musikken...

Filmore East/west - hvor adskillige USA bands har indspillet og optrådt live. Et legendarisk sted fra den fede tid

Fra 1967 Plus 6 bonus numre fra 1968 og 12 siders booklet med fine billeder fra de psykadeliske år. Yes, folks, det var sådan det startede

Fra 1968

Fra 1969

Fra 1972. Fed CD, kun 23 år gammel er Gallagher allerede en moden musiker og i den medfølgende booklet er der uddrag af et interwiew i Roling Stone hvor Gallagher bl. gør rede for sin status som musiker og om lange

Fra 1974. Indspillet i Ulster Hall, Carlton Cinema og Corks City Hall, Irland. Denne gang er trioen udvidet til4-tet og det klæder Rorys musik at lyden er lidt mere fyldig

Fra 1970. Som så mange andre store musikere fra den tid, fik Rory Gallagher kun kort berømmelse og hans livsstil gjorde osse sit til at han døde i en relativ ung alder

Her er guitarheltens plade i eget navn fra 1971. Rorys status som blues guitarist var på sit højeste da han lavede denne plade. Dejlig er den og den viser hvad den tid formåede af udtryk inden for den mere eksperimentale blues genre

CD fra LP'en fra 1975. Jeg købte LP'en lige da den kom, og syntes at den var fed. Dengang vidste jeg ikke noget om punk, men nu kan enhver høre at det var en tidlig forløber for punk. Patti er iøvrigt still going strong. Hun er bare fed og det var hun osse dengang

Jeg har altid syntes at Mr. Redbone har en fantastisk rå stemme - på den fede måde, vel at mærke. Her er Maggie og Woonded Knee o.s.v. Her er det bedste fra Redbone

Der er tilsammen 354 numre på disse 3 CD'er som giver et udmærket billede af Status Quo. Hør bere nr 2 på Vol II: Is There A Better Way". fedt!

20 guldklumper til Sweet fans: Demo materiale øvelokale optagelser, kasserede tracks... Jeg har, som så mange andre rock musikere, haft et lidt ambivalent forhold til The Sweet. Det bedste er fedt, det dårligste er corny

Lets Go: 16 numre. 10 af dem er demo numre

Det starter godt med nummeret: Ons Borbon, One Sscotch, One Beer, iøvrigt en af Thorups standards. Født 22 aug 1917: En veteran..Fed sanger og guitarist. 20 nunre. En kompilation. Alder ukendt. Musik: Fed blues for acoustic